Perser & Exotic klubben

 Perser & Exotic klubben 

Specialklub under Felis Danica


KØB ALTID KAT MED STAMTAVLE


Det anbefales, at man altid køber en kat med stamtavle hos en registreret opdrætter og i Perser og Exotic klubben - anbefaler vi opdrættere som er medlem af Felis Danica og hermed organisteret i FIFE.

Der findes også andre forbund - som er tilsluttet WCC (World Cat Congress). Nogle af disse forbund,udover FIFe kan være Tica, CFA, GCCF m.m. Fælles for alle disse opdrættere af disse individuelle forbund er, at de skal overholde forbundets regler.


Stamtavlen er din garanti for at katten er opdrættet under visse alvs- og registrerings regler og man har dokumentation på de sidste 4 generationer bag katten. Opdrætteren kan som regel fortælle om de bagvedliggende katte, vise billeder osv.

 

Uden stamtavle

Ved køb af en kat uden stamtavle har man ingen garanti for om den er raceren og dermed heller ingen garanti for, at den vil udvikle sig racetypisk mht. udseende og temperament. Og det er jo ærgerligt hvis man ønskede sig en bestemt slags kat. 

En anden ting er, at der heller ikke er nogen garanti for, at den kat man har købt ikke har flere arvelige sygdomme.

Stamtavlen koster kun 225 kroner så det ikke det der gør en stambogsført kat dyrere.


Ved køb af en kat uden stamtavle skal man sandsynligt selv til dyrelægen med den og få den vaccineret, chippet, neutraliseret osv. Disse udgifter sammen lagt med købsprisen bliver ofte højere end udgifterne ved at købe en kat med stamtavle.



En kat med stamtavle er ikke dyr, hvis man ser på, hvad det er man får. Hvis du nu ser en annonce på en kælekat, en "ægte kat” uden stamtavle til 2000 - 3500 kr. og en kat med stamtavle til 4500 - 6000 kr., skal man vide, at det som tidligere nævnt ikke er stamtavlen som koster. 

Opdrætterne gør en stor indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og en registreret opdrætter skal overholde avls- og registreringsregler, herunder også under hvilket forhold kattene holdes. 

Som opdrætter sørger man for, at en killing får en god start på livet. Den har været forbi dyrelægen, hvor den er blevet vaccineret, chippet,  kontrolleret for fejl og mangler og vil være neutraliseret. (dette kan variere fra opdrætter til opdrætter).

Derud over er der mindst 3 måneders forbrug af mad, grus, evt supplerende modermælkserstatning, samt anskaffelsesudgifter og løbende udgifter til avlskattene. Opdrættere gør et stort stykke arbejde for at give kattene så gode vækst- og livsbetingelser som muligt. Kattene er en fast del af familien døgnet rundet og de får tryghed, omsorg, opmærksomhed samt kærlighed og pleje.

Enhver opdrætter gør alt for at socialisere sine killinger og kender hver killing som sit eget lille barn. Kan derfor også vejlede i, hvilken killing som passer bedst til hver kælekatskøber.



Ved køb af en stambogsført kat hos en registreret opdrætter medfølger der en købskontrakt og en pasningsvejledning. I kontrakten vil man kunne læse under hvilke vilkår katten er omfattet. Registrerede opdrættere er underlagt købeloven, dvs. at der er 2 årsreklamationsret på katten, såfremt den er købt som kælekat. Skulle der opstå problemer med katten, anbefaler vi, at man tager kontakt til opdrætteren, de fleste opdrætter er villig til at hjælpe og står tilrådighed med råd og vejledning hele kattens levetid. Læs om købeloven her 

Køber du en stambogsført kat hos en registreret opdrætter vil du have livslang support, hvis du selv ønsker det. De fleste opdrættere vil rigtig gerne bevare kontakten til deres killingekøbere og elsker at få en lille status og billeder i ny og næ.



En Felis Danica stamtavle er din garanti for kattens afstamning.


Stamtavlen skal leveres sammen med katten!

Det kan dog forekomme, at stamtavlen ikke er klar på det tidspunkt, hvor katten er klar til at flytte hjemmefra. Opdrætteren kan så levere dokumentation fra sig klub på, at stamtavlen er søgt. Stamtavlen skal så omgående leveres til køber, så snart den er klar.


Læs mere om hvad du skal være opmærksom på når du køber kat her

På Felis Danica´s hjemmeside kan du findes info om Før køb af kat og andre links - se her for mere info


Husk, at racekatte har stamtavler - ellers er det ikke racekatte, men huskatte, jfr. afgørelse fra Forbrugerklagenævnet fra 3.11.2011 - sagsnr. 10/07007: "Da der ikke fandtes en stamtavle på katten, kunne den ikke anses for at være en ægte racekat. Forbrugeren var på denne baggrund berettiget til et afslag i købesummen."


Folder fra Felis Danica om at købe en racekat - læs den her eller download den til udskrivning her eller klik på billede af folder.