Perser & Exotic klubben 

Specialklub under Felis Danica

 Verdensvinder (WW)


Alle katte, der bliver Best in Show på en Verdensudstilling, får titlen Verdensvinder, årstallet for verdensudstillingen skal også være anført.


 National Winner (NW)


Alle katte, der bliver nr. 1 på Felis Danica´s Topkatte liste, får denne titel.

 


Distinguished Variety Merit (DVM)


Denne titel kan kun opnås på Nationale og Internationale udstillinger og kan tildeles til katte, fra fuldt godkendte racer eller foreløbig godkendte racer, udstillet i klasse 1 til 12.

For at opnå titlen skal katten have vundet Best in Variety minimum 10 gange. Den kortest mulige periode at kvalificere sig på, er to år og én dag mellem det første Best in Variety og det tiende. Det er for at forhindre, at katten bliver DVM for hurtigt.


Distinguished Show Merit (DSM)


Denne titel er kun opnåelig på Internationale Udstillinger og kan opnås af alle voksne katte, inklusive kastrater.


For at opnå titlen må katten vinde "Best in show" mindst 10 gange. Titlen kan ikke opnås på kortere tid end således at der er min. 2 år og én dag mellem den 1. Best in Show titel og den 10. Dette skal forhindre at en kat bliver DSM for hurtigt.


Junior Winner (JW)


Denne titel er kun opnåelig på Internationale Udstillinger. For at opnå titlen skal katten vinde Best in Show i klasserne 11 og 12 min. 5 gange.


Distinguished Merit (DM)


For at opnå titlen Distinguished Merit (DM) skal en hunkat have produceret mindst 5 katte, der har opnået titlen Int.Ch/Int.Pr. eller DM, og en hankat skal have produceret mindst 10 katte, der har opnået titlen Int.Ch./Int.Pr eller DM. 


Kun FIFe-registrerede titler er gyldige. "DM" anføres efter kattens fulde navn.