Se hvordan din kat viser den elsker dig


Katten er kendt for at være helt sin egen. Men den er altså også ret vild med dig, hvad bare du lige husker at opfylde alle dens behov. Kattens uafhængige natur og deres kropssprog kan nogen gange gøre det svært at vurdere, om kærligheden er gensidig med din lodne ven, eller om det kun går den ene vej. Nogle katte efterlader ingen tvivl om de elsker dig. Andre katte er mere afdæmpede i deres følelser, og vi mennesker er ikke altid god til at opsamle signaler.

Her er en række tegn på at din kat elsker dig:

 

1. Giver din kat massage på sin helt egen måde (gerne med kløer) – det som kaldes “æltning” eller “at gøre kiks” – kan du være sikker på at din kat føler en dyb hengivenhed for dig. Killinger ælter deres mødre for at stimulere mælkestrømmen og denne omgang massage fra din kat forbindes til den relation. Det er ikke ualmindeligt, at en voksen kat ser sin ejer som en slags mor, og de kan derfor godt finde på at ælte, når katten kommer tæt på sin ejer.

 

2. Gaver. Har du nogensinde været så heldig at finde en død mus eller fugl ved døren, eller værre – i huset? Katte bringer ofte “gaver” til dem, de elsker. Det kan godt være, at du ikke rigtig synes om gaven, men for katten er det en skat, som den ofte har anstrengt sig for at skaffe og nu ønsker at dele med dig.

 

3. Katte kan hilse ved at gnubbe/gnide ansigterne mod hinanden. Et kærligt skub med hovedet, gerne pande mod pande med sin ejer, er tegn på at din kat elsker dig. Generelt er fysisk kontrakt, som hvis katten kommer op og lægger sig ved siden af dig eller i dit skød, et tegn på at den viser kærlighed.

 

4. Blinker din kat til dig? Hvis din kat blinker til dig, især langsom blinken, er det for at fortælle den elsker dig.

 

5. Er din kats hale lodret sammen med dig? Når katte nærmer sig en fremmed kat eller en person, holder de ofte deres hale lav, men hvis halen er i lodret stilling viser det imidlertid kendskab og tillid.

 

6. At vise maven frem er et tegn på tillid. I betragtning af at de fleste dyr kan lide at skjule deres mest sårbare dele af kroppen, er det at ens lodne ven ruller rundt på ryggen med blottet mave, et sikkert tegn på hengivenhed, og at katten føler sig hjemme og godt tilpas i dit selskab.

 

7. Hvis din kat vasker dig – såkaldt “grooming” – kan du være sikker på at din kat elsker dig, da det kun er noget som den gør overfor dyr eller mennesker, som den elsker.